Denne film er fra Steinerskolen i Århus og giver et indblik i, hvordan det er at gå på en Steinerskole.

Når mad skal forvandles til sublim kunst, er det ikke nok at være Europas bedste kok. Derfor er Rasmus Kofoed glad for de brede og kreative kundskaber, han har med i skolerygsækken fra Steinerskolen.

Hvad er det bedste, du har fået med fra din tid som Steinerelev?
“Det, at kombinere sine tanker med sine hænder og få lov til at skabe, det har jeg altid været meget glad for. Og så har det betydet utrolig meget for mig, at jeg har fået lov til at eksperimentere med at forme ting i kobber og træ, for det gør, at jeg er meget mere mangfoldig i min tilgang i dag.”

Arkitekt Morten Schmidt – stifter og medindehaver af det internationalt kendte arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen står bag stregerne til en større udvidelse af Rudolf Steinerskolen i Århus.

“Man får en anden og mere fri tilgang til det at tegne end mange andre. Man bliver måske også mere modig. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg og andre elever fra Rudolf Steinerskolen havde en fordel på Arkitektskolen”, siger Morten Schmidt. Han har selv gået i Steinerskolen som barn. Se mere her eller her

Christopher Lind-White, MD, udtaler i nedenstående film:

“På Steinerskolen lærte min datter virkelig at fokusere og gå i dybden med det hun gør. Med fuld opmærksomhed. Det er den måde, vi præsterer bedst. Jeg er bange for, at andre børn lærer at multitaske. Videnskaben siger, at det vil skade dem på lang sigt.”

Du kan finde flere film under FILM

“Vil du have dygtige børn, så fortæl dem eventyr. Vil du have endnu dygtigere børn, så fortæl dem endnu flere eventyr.” (Albert Einstein)

I børnehaven fortælles dagligt remseeventyr, som vises som et bordspil med små dukker. Disse henvender sig særligt til de mindre børn. Det som lever i remseeventyret er, at de er korte, at de har en overskuelig handling, og at de er præget af det gentagne princip. Vi får her en bid af evigheden, hvor handlingen ofte optrappes, for atter at ebbe ud og kunne begynde igen.
Kender vi ikke alle ordene, “En gang til…” eller “Igen, igen”. I remseeventyrene får vi rigtig lov til at smage på sproget og slå krølle på tungen når vi siger mærkelige ord, som “musen knusperknus” og “frøen kvakulin”.

De store børn, som står ved overgangen til børnehaveklassen, får omkring påske lov til at smage på folkeeventyrene. De er nu klar til den indre billededannelse, og de optager de ofte drabelige og smukke eventyr i sig. Ofte ses og høres det bagefter eventyrstunden, hvordan børnene i deres leg er inspireret og påvirket af eventyrene.

Se mere om pædagogik under PÆDAGOGIK

Eurytmi er en dans, hvor bevægelserne udtrykker sjæl, skabende kræfter og energier. Musikken og digtningen omsættes til bevægelse af den menneskelige krop i rumlige enkle koreografier med alle eleverne. I gymnastik og dans kan bevægelserne formes fuldstændig frit. I eurytmi findes der for hver lyd og hver tone en mere bestemt bevægelse. Alle klasser undervises i eurytmi.

Bevægelseskunsten eurytmi er et fag, der indtager en vigtig plads i Steinerskolens læreplan.
Eurytmien blev udviklet af Rudolf Steiner, eurytmi er græsk og betyder: Harmonisk eller smuk bevægelse.
Eurytmi er en scenekunst, som gennem kroppens bevægelser gør musikken og sproget synligt. Man bruger kroppen som instrument og videreudvikler de bevægelser, som strubehovedet udfører, når vi taler, ved at vi med hele kroppen udtrykker de kræfter, der er i bogstavernes lyde.
De forskellige lyde udtrykkes med armene og med kroppen, og dermed bliver et digt til ’synlig tale’.
I ”synlig musik” udtrykkes toner, intervaller, dur og mol, rytme og takt med kroppen gennem mange bevægelser.
Alting virker ind på barnet, fordi det endnu er så uformet og modtageligt. Bevægelserne i eurytmien virker harmoniserende og former barnet og samtidig vækkes de skabende kræfter.
Eurytmien har en vigtig social rolle i undervisningen. Man lærer at vise hensyn, være opmærksom og at gøre noget sammen med andre, og børnene bevæger sig i større eller mindre grupper i geometriske eller frie former.