Q & A

En Steinerskole er ikke som en almindelig folkeskole eller ungdomsuddannelse. Derfor har vi her lavet en oversigt over ofte stillede spørgsmål.

Nedenfor kan du få svar på følgende spørgsmål
Hvem var Rudolf Steiner?
Hvad er kendetegnende for pædagogikken?
Hvilke børn bliver optaget på Steinerskolerne?
Skal et barn være musikalsk begavet for at blive optaget?
Er der mange børn med læringsvanskeligheder og fysiske eller psykiske handicap på Steinerskolerne?
Er det rigtigt, at der altid er mange elever i hver klasse?
Det er forskelligt fra skole til skole. På nogle skoler har man meget små klasser, og nogle af disse Hvorfor findes der ikke karakterer og eksamener på Steinerskolerne?
Hvorfor er der fokus på bevægelse og eurytmi?
Hvordan bliver eleverne rustet til at klare verden uden for skolerne?
Er det dyrt at gå på en Steinerskole?
Hvorfor har børnene den samme klasselærer i mange fag de første år?
Hvordan er overgangen fra en Steinerskole til andre uddannelser?
Hvad er eurytmi?
Hvad er Steinerskolernes syn på brug af it i undervisningen?
Hvorfor går Steinerskolerne til 12. klasse?
Er det rigtigt, at børnene ikke må spille fodbold?
Er skolerne ikke gammeldags, når man for eksempel skal lære at smede et smykke?
Hvorfor fraråder Steinerskolerne, at børn ser fjernsyn?

Hvem var Rudolf Steiner?

Rudolf Steiner var en østrigsk filosof, forfatter og arkitekt, som levede fra 1861 til 1925. Han uddannede sig i en naturvidenskabelig retning, men ved siden af studierne var han optaget af det humanistiske og læste en række af hovedværkerne inden for den tyske filosofi. Han blev optaget på Den Tekniske Højskole i Wien og fik her til opgave at udgive Goethes naturvidenskabelige skrifter. Steiner fortsatte sit arbejde ved Goethe- og Schiller-arkivet i Weimar og tog en doktorgrad i filosofi. Med kombinationen af sin både naturvidenskabelige og humanistiske baggrund var han optaget af forskellene mellem den stærke materialisme i tiden og det åndelige. Det førte til grundlæggelsen af en filosofisk retning, antroposofien, som betyder “viden om mennesket”.

I 1907 skrev Rudolf Steiner et langt essay om uddannelse og spirituel videnskab, hvor han beskrev de grundlæggende faser i et barns udvikling, og hvordan man ved at tage hensyn til disse faser kunne skabe en sund tilgang til barnets uddannelse. Det var forstadierne til pædagogikken, som han udformede fra 1918 og frem mod sin død i 1925. Pædagogikken tager altså udgangspunkt i det enkelte barns alder og udvikling og bygger mere konkret på en tredeling, der skal tage højde for elevens tanke, følelse og vilje. Derfor er der for eksempel stort fokus på at skabe oprigtig begejstring for hvert enkelt fag, så undervisningen er vedkommende og ikke føles som nødvendig tvang.

I 1919 blev den første skole etableret i Stuttgart i tilknytning til cigaretfabrikken Waldorf Astoria. Deraf fik Rudolf Steiners pædagogik navnet Waldorfpædagogikken. Direktøren, Emil Molt, havde nemlig allerede formået at samle de nødvendige midler og tilladelser til at starte en skole, og han opfordrede Rudolf Steiner til at grundlægge en skole for både funktionær- og arbejderbørn. Waldorf bruges den dag i dag som navn for Steiners pædagogik.

Hvad er kendetegnende for pædagogikken?

Steinerskolerne er for alle og bygger på et livssyn om “det hele menneske”. Det betyder, at undervisning og læring er nøje tilrettelagt efter barnets alder og udviklingstrin. Det betyder også, at undervisnings- og læringsmetoder adskiller sig fra traditionel undervisning, som de fleste kender fra folkeskolen. For eksempel lægges der i Steinerskolerne – foruden de klassiske fag som dansk og matematik – stor vægt på kreative og kunstneriske fag som musik, billedkunst, idræt og håndværksfag.

Engelsk- og tyskundervisningen begynder i 1. klasse. Undervisningen tager også eleverne på en rejse gennem menneskets kulturelle udvikling. Når undervisningen stimulerer det hele menneske, er det almentopfattende på Steinerskolerne, at vi får sunde mennesker.

Pædagogikken, som også kaldes Waldorfpædagogikken, bygger på en tredeling af menneskets fysiske, psykiske og åndelige udvikling i form af tanke, følelse og vilje.

Viljen udvikles blandt andet gennem kunstneriske fag og håndværksfag, elevens egen udarbejdelse af arbejdshæfter (lærebøger) og den bevidste gentagelse.

Følelsen udvikles blandt andet gennem oplevelser, gode fortællinger, kunstnerisk virksomhed og pleje af skolen, klassens årstidsfester og månedsfester. Her vækkes følelsen gennem interesse for omverdenen og den opståede empati.

Tanken skærpes gennem en fornuftig uddannelse af dømmekraften. Det sker i flere bevidste trin, som udvikles i samspil med pensum og metode.

Alle tre områder øves og udvikles i hele skoletiden, men viljen er fremherskende fra 0 til 7 år og dermed i de mindste klasser. Følelsen udvikles grundlæggende fra 7 til 14 år, og tanken udfoldes fra 14 til 21 år. Således tilrettelægges metode og faglighed efter disse udviklingstrin.

Erfaring og undersøgelser viser nemlig, at vi bruger forskellige evner på forskellige stadier i vores liv, og denne grundtanke er baggrunden for pensummets opbygning på Steinerskolerne.

Om uddannelse og læring

Hvilke børn bliver optaget på Steinerskolerne?

Steinerskolerne er grundlæggende åbne for alle børn – uanset religion, hudfarve, køn og forældreindtægter. På de fleste skoler afholdes informationsmøder, hvor forældrene kan høre nærmere om skolen og dens pædagogik. I forbindelse med optagelse bliver der holdt en optagelsessamtale for hvert enkelt barn. Det gælder både for børn, som begynder i 1. klasse, og ældre børn, som måske ønsker et skoleskift.

På nogle skoler er der venteliste. Derfor er det en god ide at få skrevet sit barn op allerede ved fødslen. På de enkelte skoler er der ofte mulighed for at blive inviteret til større arrangementer, hvor det er muligt at lære skolen bedre at kende.

Skal et barn være musikalsk begavet for at blive optaget?

Sang og musik fylder meget på en Steinerskole, men ikke fordi eleverne nødvendigvis skal blive musikere. Når Steinerelever spiller musik i orkester, maler, former eller hugger i sten, er processen vigtigere end resultatet. Ved processen øver børnene færdigheder ud over de rent kunstneriske. Steinerlærere bestræber sig på at udvikle deres elevers forstand, kreativitet og personlighed – det sker blandt andet via de kunstneriske fag. Derfor er svaret nej, barnet behøver ikke at være musikalsk. Det viser sig dog ofte, at nogle børn udvikler en musisk begavelse, når de i en årrække synger og spiller musik.

De lærere, som underviser i de kunstneriske fag, er oftest uddannet inden for disse. Det gør, at eleverne lærer af fagpersoner, som brænder for netop deres kunstart. Formålet med musik og kor er ikke at uddanne musikere eller kunstnere, men derimod at træne andre færdigheder som sociale kompetencer, udholdenhed, samarbejde, struktur, sans for stoflighed etc.

Er der mange børn med læringsvanskeligheder og fysiske eller psykiske handicap på Steinerskolerne?

For børn, som har præstationsvanskeligheder eller adfærdsforstyrrelser, findes der – ligesom i det offentlige skolesystem – særlige Steinerskoler: helsepædagogiske specialskoler.

På de almindelige Steinerskoler går den samme slags børn som på offentlige skoler. På Steinerskoler arbejder man ud over de boglige discipliner også bevidst med at udvikle børnenes sociale, håndværksmæssige og kunstneriske færdigheder. Det gør vi, fordi vi lægger vægt på, at det er hele mennesket, der skal dannes, og ikke kun den intellektuelle del.

Nogle gange henvender forældre sig, fordi deres børn har sociale eller faglige problemer på den skole, de går på, og forældrene overvejer at flytte dem. I sådanne tilfælde tager lærerne grundige samtaler med forældrene og eleven, og herefter vurderer de, om den enkelte klasse og klasselærer kan rumme det pågældende barn og give det nogle nye muligheder.

Et kærligt og tålmodigt miljø gør, at der i hver klasse er et naturligt overskud til at klare mere, end man ellers kunne forvente, og mange børn, som tidligere har oplevet mobning eller indlæringsproblemer, vokser ved at komme i en Steinerskole.

Er det rigtigt, at der altid er mange elever i hver klasse?

Det er forskelligt fra skole til skole. På nogle skoler har man meget små klasser, og nogle af disse kan være samlæst, således at for eksempel 3. og 4. klasse har nogle timer sammen. På de fleste skoler er grundreglen, at der kan være op til 28 elever i en klasse. I mange fag bliver klasserne delt op i flere grupper.

Undervisningsmetoderne, hvor hver enkelt elev arbejder selvstændigt med sit eget arbejdshæfte, sikrer, at den enkelte elevs læring tilgodeses, selv om der er mange elever i klassen.

Børn, som har det nemmere i et fag, hjælper dem, der har det sværere. Elever, som opfatter særlig hurtigt, får ekstraopgaver af læreren.

I en stor klasse med mange forskellige personligheder, temperamenter og egenskaber opstår et socialt fællesskab i løbet af skoletiden, hvor de unge lærer mange forskellige menneskelige sider at kende gennem hinanden.

På Steinerskolerne ser vi ikke en værdi i, at der er få elever i en klasse. For at en klasse kan fungere godt, er det vigtigt, at der er flere sociale grupper, som den enkelte elev kan vælge mellem. Det er der ikke, hvis der er for få i klassen.

Hvorfor findes der ikke karakterer og eksamener på Steinerskolerne?

På en Steinerskole giver lærerne ikke karakterer, og eleverne går ikke til eksamen. Tanken er, at eleverne skal lære for livet, og fordi de oplever det som meningsfuldt, ikke fordi de skal opnå høje karakterer. En anden fordel ved dette er, at eleverne kan tænke frit. Den frie tænkning er højt prioriteret. Lærerne ser selvfølgelig alle elevarbejder, men i stedet for at give karakterer skriver de individuelle vurderinger. I hvert fag skriver læreren en udførlig vurdering af elevens personlige udvikling og indlæringsfremskridt.

Pædagogikken retter sig efter børnenes og de unges udviklingsfaser. Derfor er det ikke kun vidensfremskridt, som er vigtige, men også udviklingen i selvdisciplin samt kunstneriske og sociale kompetencer. Lærerne søger at have fokus på alle disse dele såvel i deres undervisning som i vurderingen af den enkelte elevs styrker og udfordringer.

På Steinerskoler vurderes eleverne altså ud fra deres samlede præstationer og fremskridt. Den faglige præstation kan imidlertid til hver en tid tages ud af vidnesbyrdet og omsættes til en almindelig standpunktskarakter.

Hvorfor er der fokus på bevægelse og eurytmi?

At følge et tilrettelagt bevægelsesmønster kræver, at man gør sine bevægelser bevidste og øger opmærksomheden på sit bevægeapparat. At modtage undervisning i kropslig udfoldelse, det være sig dans, kampsport, gymnastik eller andre discipliner, hvor træningen er bevægelse for bevægelsens skyld, øger koncentrationen og bevidstheden om kroppen.

Bevægelseskunsten eurytmi er et fag, der indtager en vigtig plads i Steinerskolens læreplan.

Alene ud fra ovennævnte betragtning er Steinerskolernes disciplin eurytmi en vigtig bestanddel i undervisningen. Eurytmien har en vigtig social rolle i undervisningen. Man lærer helt automatisk at vise hensyn, lytte, være opmærksom og gøre noget sammen med andre, da man bevæger sig i større eller mindre grupper i geometriske former.

Helt konkrete øvelser for at lære bogstaverne og senere geometri og musikteori understøttes direkte af eurytmien. Eurytmi medvirker til at give børnene en følelse af tid og rum. Voksne, der har svært ved at parallelparkere, ved, hvor vigtigt det er at kunne.

Eurytmien blev udviklet af Rudolf Steiner. Ordet EURYTMI er græsk og betyder “harmonisk” eller “smuk bevægelse”. Eurytmi er en scenekunst, som gennem kroppens bevægelser gør musikken og sproget synlige. Med kroppen som instrument kan man give udtryk for digtningens og musikkens inderste væsen. Dog har eurytmien ingenting at gøre med den frie dans.

Eurytmien kaldes også “synlig tale” og “synlig musik”. Man kan sige, at eurytmien videreudvikler de bevægelser, som strubehovedet udfører, når vi taler, ved at vi med hele kroppen udtrykker de kvaliteter, som findes i sproget. Alfabetets bogstaver har med mennesket at gøre på den måde, at vi gennem vokalerne kan give udtryk for vores indre, sjælelige oplevelser: A, E, I, O, U, Y, Æ, Ø, Å.

Ord, som er gennemtrængt af vokaler, danner ofte grundlag for indre stemning og oplevelse, hvorimod stærkt konsonantiske ord giver os mulighed for at opleve den fysiske omverden. Dette ser man ofte benyttet i poesi og digtekunst.

Disse forskellige lydkvaliteter udtrykkes med hele kroppen, igennem koreografien, hvorved et digt eller prosa bliver til “synlig tale”.

I “synlig musik” udtrykkes toner, intervaller, dur og mol, rytme og takt med kroppen gennem mangeartede bevægelser. Toneeurytmien bringer derigennem forståelse for musikkens form/opbygning og karakterstemning.

Pædagogisk eurytmi

Alting virker ind på os – og allerstærkest ind på barnet, fordi det endnu er så uformet og modtageligt. Bevægelserne i eurytmien virker harmoniserende og formende på barnet og vækker samtidig de skabende kræfter, og det er disse, man ønsker at arbejde med. Pensum for eurytmiundervisningen i de enkelte klasser lægger sig op ad skolens øvrige læreplan og er dermed medvirkende til at understøtte anden faglig undervisning.

Hvordan bliver eleverne rustet til at klare verden uden for skolerne?

I en skole, som ikke kun udvikler intellektuelle færdigheder, er der mulighed for at udvikle nøglekvalifikationer som samarbejdsevne, kreativitet og evne til at tænke projekt- og procesorienteret.

At arbejde koncentreret med mange forskellige fag, som vægtes ligeværdigt, giver eleverne en indsigt i egne evner, som mange voksne først erkender adskillige år efter deres skoletid. På Steinerskolerne er det naturligvis også vigtigt med de intellektuelle fag, og de elever, som søger videregående uddannelser, har ingen problemer med at følge en uddannelse.

Konsulentfirmaet Credo Consult A/S har i 2003 udarbejdet en rapport om, hvor 1.138 elever, der afsluttede en skolegang på fire forskellige Steinerskoler i Danmark, gik hen bagefter. Rapporten viser, at vores elever godt kan klare “livets barske realiteter”, når de forlader skolen.

Undersøgelsen viser blandt andet, at den aktuelle beskæftigelse for alle primo 2003 er, at 96% er i arbejde eller under videre uddannelse. Af alle, som p.t. tager en uddannelse, er hele 62% i gang med en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Man føler sig meget godt rustet til at få den uddannelse, som man ønsker – og får den!

60% føler, at det, de har lært på Steinerskolen, i meget stor eller stor udstrækning har rustet dem til at få den uddannelse, som de har ønsket.

I alt 82% har eller får i meget stor eller stor udstrækning en uddannelse, som de er tilfredse med.

Aktiv anvendelse af vidnesbyrdet

Kun 31% har ikke anvendt vidnesbyrdet. Hele 62% har anvendt det ved optagelse på en uddannelse.

53% har anvendt vidnesbyrdet aktivt, og 12% er kommet ind på en uddannelse eller har fået arbejde alene ud fra vidnesbyrdet.

Blot 30% har kun vist det frem.

94% er enten meget tilfredse eller tilfredse – kun 2% udtrykker utilfredshed med deres skoleforløb. I øjeblikket gennemfører Steinerskolerne i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet en omfattende undersøgelse af indlæring og uddannelse på skolerne. Læs mere her

Er det dyrt at gå på en Steinerskole?

En Steinerskole er en friskole, og derfor er der forældrebetaling. Der er forskellige offentlige tilskud til en friskole, og i almindelighed er der tradition for at søge fonde og anden støtte til forskellige projekter. Forældrebetalingen kommer man dog ikke uden om. Det er den enkelte skoles bestyrelse, der har det formelle ansvar for skolens økonomi, og det er bestyrelsen, der fastsætter prisen.

De fleste bestyrelsesmedlemmer er selv forældre og har naturligvis ingen interesse i, at skolen skal være dyr, endsige i at bruge penge ineffektivt. De fleste skoler giver søskenderabat, således at man betaler fuld pris for første barn og mindre for de(t) næste. Endelig kan man søge bestyrelsen om friplads, hvis man har en særlig anstrengt økonomi. Repræsentanter for bestyrelsen vil da vurdere den enkeltes betalingsevne.

Skolepenge varierer fra 810 kr. pr. måned til 1.455 kr. Der ydes søskendemoderation/-rabat på alle skoler i forskellige udgaver. Juli måned er betalingsfri på alle skoler. SFO har alle skoler, nogle med pasning fra børnehaveklasse til 3. klasse, andre med pasning/klub op til 8. klasse. Det koster mellem 425 kr. og 1.100 kr. pr. måned. Nogle skoler tilbyder halv plads mod mindre betaling. I de fleste skoler er SFO’en lukket i en del af skoleferierne. Det koster mellem 0 og 1.600 kr. at indmelde sit barn i skolerne; nogle steder er indmeldelsesgebyret et depositum, der tilbagebetales senere. Hertil kommer udgifter til instrumentalundervisning, instrumenter eller leje heraf, skolerejser, madordninger m.m. Der kan søges friplads på samtlige skoler.

Hvorfor har børnene den samme klasselærer i mange fag de første år?

I et fællesskab, som er præget af ro, stabilitet og rytme, kan børn udvikle og udfolde sig sundt. For at være en pålidelig støtte til denne udvikling ledsager en Steinerlærer allerhelst sine elever igennem de fleste fag i otte år (på nogle skoler i fem år). Derved får klasselæreren et indgående kendskab til sine elevers styrker og svagheder, og ud fra det kan han eller hun tilrettelægge en individuel undervisning. Eleverne har dog også forskellige faglærere allerede fra 1. klasse i for eksempel håndarbejde og eurytmi.

Hvordan er overgangen fra en Steinerskole til andre uddannelser?

10.-12. klasse er alment dannende og studieforberedende med en læreplan, der på flere områder matcher de øvrige gymnasiale uddannelser. Den er imidlertid ikke offentligt anerkendt eller tilskudsberettiget, først og fremmest fordi der ikke afholdes eksamener. En del elever har gennem tiden søgt optagelse på en gymnasial uddannelse fra 9. eller 10. klasse, og de har klaret sig godt. Hvis man ønsker at gå den vej, kan skolen for de ønskede fag oversætte vidnesbyrdet til standpunktskarakterer. Alle skoler har studievejledere. Andre uddannelsesinstitutioner, såsom efterskoler, tekniske skoler m.v., kan ønske at se elevens vidnesbyrd som grundlag for optagelse.

Optagelse på videregående uddannelse, for eksempel universitet, efter 12. klasse sker på dispensation og efter ansøgning i kvote 2b, eventuelt suppleret med enkeltfagskurser (GSK). Det enkelte universitet fastsætter selv de nærmere adgangskriterier, og derfor må man forhøre sig om de præcise regler der, hvor man ønsker at søge ind. Erfaringen er, at eleverne for det meste kommer ind på det studium, de ønsker.

Hvad er eurytmi?

Eurytmi er en bevægelseskunst, der undervises i på Steinerskoler i alle klasser. Til forskel fra gymnastik, pantomime og dans, hvor bevægelserne kan formes fuldstændig frit, findes der i eurytmi for hver lyd og hver tone en mere bestemt bevægelse. I lydeurytmi udtrykker eleverne for eksempel, hvilke lyde der lever i et digt, og i toneeurytmi, hvad der lever i toner, intervaller og rytmer i en musikalsk komposition.

Hvad er Steinerskolernes syn på brug af it i undervisningen?

I Steinerskolen lægger vi vægt på, at børn bliver fortrolige med den fysiske verden omkring dem og lærer at udvikle skabende og sociale færdigheder her, før de møder den virtuelle verden. Derfor indgår computerundervisning først i de ældre klasser.

Hvorfor går Steinerskolerne til 12. klasse?

Foruden de traditionelle 10-11 års skolegang fra børnehaveklasse til 9. eller 10. klasse har Steinerskolerne en “overbygning”, 11. og 12. klasse. 11. og 12. klasse er en integreret del af undervisningen og er populært sagt “kronen på værket”. Det er her, eleverne samler op på de øvrige års læring og for alvor bliver i stand til at møde verden uden for skolen. De har fået et grundigt kendskab til egne evner og ressourcer og kan foretage et kvalificeret valg af videregående uddannelse. Ansøgning om optagelse på de lange videregående uddannelser sker gennem KOT (den koordinerede tilmelding) under kvote 2b. Nogle optages direkte på basis af vidnesbyrdet, andre rådes til at supplere dette med eksamen i 1-4 enkeltfagskurser (HF-enkeltfag).

Om skolelivet

Er det rigtigt, at børnene ikke må spille fodbold?

I de små klasser vælger de fleste skoler, at fodboldspil ikke hører hjemme i frikvartererne. Til gengæld er der frit valg mellem en masse andre aktiviteter og boldspil som for eksempel håndbold, rundbold og basketball, og idræt og motion spiller en stor rolle. I de større klasser er fodbold en del af pensum i idrætstimerne. Grunden til, at fodbold ikke er fordelagtigt i de små klasser, er, at erfaringen viser, at eleverne bliver mere aggressive og sværere at få til at falde til ro, når de efterfølgende skal have undervisning.

Er skolerne ikke gammeldags, når man for eksempel skal lære at smede et smykke?

I stedet for gammeldags vil vi hellere sige oprindelige eller originale. For det er rigtigt, at man som Steinerelev i løbet af sin undervisning kommer igennem mange af de basale håndværksfag.

Det er vigtigt at kende tingenes oprindelse og tilblivelse, når man som menneske skal færdes i en moderne, teknologisk verden. For med en grundlæggende viden om basal produktion og bearbejdning af materialer opnår man en større evne til at forstå sammenhænge og perspektiver. Dertil kommer, at eleverne ikke uddannes til at blive smede, men igennem dette træner andre vigtige færdigheder som for eksempel vedholdenhed og præcision.

Hvorfor fraråder Steinerskolerne, at børn ser fjernsyn?

Et væsentligt element i Steinerpædagogikken er at værne om og motivere børnenes evne til selv at danne billeder og fortællinger. Undersøgelser viser, at tv kan være voldsomt for børn, som ikke formår at rumme den store mængde af billeder og information, som de passivt udsættes for.

Det er noget, der gennem de senere år er kommet større fokus på bredt i samfundet, og er som sådan ikke noget, der er unikt for Steinerskolerne. Men i Steinerskolerne er det sikkert, at fjernsyn ikke indgår i undervisningen i de mindre klasser – vi tror på den direkte formidling og interaktion mellem lærer og elever.

Som det er gældende for alle øvrige retningslinjer i Steinerskolerne, bliver anbefalinger til barnets forældre givet med udgangspunkt i det enkelte barns trivsel og udvikling. Det betyder, at hvis et barn for eksempel har svært ved at koncentrere sig eller er meget uroligt, kan det være, at læreren anbefaler forældrene at skrue ned for fjernsynskikkeriet.

Kilde: http://www.steinerskolerne.dk