PÆDAGOGIK I SKOLEN

Et barn på seks år opfatter verden anderledes end et barn på eksempelvis 10 år. Derfor er undervisningen på skolen tilrettelagt sådan, at der bliver taget hensyn til, hvilken periode barnet befinder sig i både tankemæssigt, viljesmæssigt og følelsesmæssigt.

Grundlaget for pædagogikken på skolen er udformet af Rudolf Steiner under hans ledelse af Waldorfskolen i Stuttgart i 1919. Men pædagogikken er videreudviklet, så den passer til vores tid.

I undervisningen og den opdragelse, der følger med den, lægges der vægt på at skabe en balance mellem en tankemæssig indlæring, en kunstnerisk skoling og udviklingen af sociale og praktiske færdigheder.
Eleverne er aktive deltagere i læreprocessen. Derfor bruger vi ikke standardiserede lærebogssystemer.
En del af lærebøgerne skaber eleverne selv ud fra den levende undervisning, der, på den ene side følger en læreplan, og på den anden side løbende tilpasses den enkelte klasse.
Læreplanen skal ikke forstås som en endelig fastlæggelse af undervisningsforløbene og det stof, der arbejdes med. Eleverne er levende mennesker, og undervisningen er en kunstnerisk proces.

Hovedfag

Efter fælles morgensang begynder hver dag i de enkelte klasser med hovedfag, som varer fra 8.10 til 10.00. I de to lektioner undervises der i tre til fire uger i samme hovedfag, for eksempel dansk. Derefter følger en ny hovedfagsperiode med eksempelvis matematik.

Den periodiske vekslen mellem fagene kaldes periodeundervisning, og den giver på én gang mulighed for fordybelse i stoffet og befriende variation. En hel del fag læses som hovedfag, det gælder blandt andet kemi, historie, matematik, biologi og geografi.
Efter hovedfag, hvor undervisningen er rettet til hovedet, følger de mere rytmiske og handlingsprægede fag, som eurytmi, sløjd og håndarbejde.

7-års perioderne

Steinerpædagogikken anskuer børnenes udvikling i perioder af cirka 7 års varighed og opdrager børnene forskelligt alt efter, hvilken 7-års periode de befinder sig i.

Efterligning

De første syv år af sit liv udvikler barnet sig primært ved at efterligne sine omgivelser, ved at gøre det samme som mor og far, søskende, andre familiemedlemmer og omgangskreds.
Viljen og trangen til legemlig aktivitet er meget stor i den alder, og barnets sjælelige vækst er helt knyttet til denne.
Derfor giver pædagogikken i en Rudolf Steiner børnehave disse kræfter i barnet optimale betingelser. Børnene får lov til at være legebørn, og de bliver omgivet af naturmaterialer såsom træ, kogler, metal, uld, bomuld, silke og lignende.
I børnenes første år møder de forskellige årstidsfester. Det giver ægte oplevelser for de vågnende sanser. De får fortalt remseeventyr, der imødekommer barnets trang til rytme og gentagelse, og folkeeventyr, der giver næring til den vågnende fantasi.
I børnehave og børnehaveklasse er børnene omgivet af voksne, der foretager sig naturlige handlinger, der kan efterlignes: Madlavning, syning, reparation af legetøj, havearbejde m.m. Også den daglige sangleg foregår ved efterligning.

Kærlig autoritet

l skolealderen, før puberteten, vågner andre kræfter i barnet, som er af en mere forestillings- og følelsesmæssig karakter. Denne udvikling imødekommes pædagogisk ved en undervisning, der altid tilstræbes at være billedrig og stemningsfuld, og som især i de yngre klasser ikke bør blive abstrakt og intellektuel.
I denne periode er læreren et forbillede for barnet. Læreren må lære at forstå den verden, børnene befinder sig i, og kun langsomt og i overensstemmelse med deres udvikling føre dem i retning af den måde at forstå verden på, som de voksne har.

Selvstændig dømmekraft

I den tredje syvårsperiode er eleverne ved at være klar til at tage skridtet til at være selvstændige. Nu kan læreren for alvor forvente en forståelse for årsag og virkning og en tænkning, der bevæger sig ud over det konkrete.
I denne sidste periode i Steinerskolen må læreren møde det unge menneske med en stor og detaljeret viden om det fag, han eller hun underviser i. Derfor anvendes faglærere i større og større udstrækning, efterhånden som de unge bliver ældre.

Levende undervisning

Tegning, maling, modellering, bevægelse og musik er integrerede dele af Steinerskolens undervisning. Dette sker ikke for at gøre eleverne til “kunstnere”, men for at levendegøre og intensivere selve undervisningen og tilegnelsen af stoffet.
Skuespil er velegnede elementer i både dansk, sprog- og historieundervisningen, samtidig med at det styrker elevernes selvtillid at optræde på en scene for kammerater og forældre. Skuespillene styrker derudover det sociale liv i klassen. Tegning styrker iagttagelsen, som er et vigtigt element i botanik, zoologi og geografi.
Musik udvikler den sociale fornemmelse, når man sammen skal øve i kor eller orkester. Det er et ideal for læreren at gøre selve undervisningen kunstnerisk, så den enkelte time kan fremstå som en helhed.
At vi på Rudolf Steiner Skolen lægger meget vægt på både det kunstnerisk/kreative og det sociale/mellemmenneskelige, der jo har svære kår i det moderne samfund, betyder derfor ikke, at vi lægger mindre vægt på naturvidenskabelige fag eller færdigheder som regning, skrivning og læsning. Tværtimod. Et fag som matematik hører til blandt Steinerskolens vigtigste fag. Gennem det fantastiske område af lovmæssigheder, som matematikken dækker, får eleverne mulighed for at lære at tænke klart. En umådelig vigtig evne at tilegne sig.

Musik i undervisningen

Fra 1. klasse spiller vi på fløjte, og i de første skoleår spiller eleverne på en såkaldt pentatonfløjte. Det er en fløjte, hvor C og F er udeladt. Fløjterne indkøbes af skolen, og forældrene betaler for dem sammen med skolepengene.
Fra 3. klasse spilles almindelig blokfløjte, den såkaldte sopranfløjte, og nu er alle toner med. Fra 4. klasse vælges det orkesterinstrument, som eleverne  fremover vil koncentrere sig om. Eleverne begynder at lære noder i 4. klasse og deltager i orkester-sammenspil.

Vidnesbyrd om eleven

Læreplanen er indrettet efter barnets og den unges udvikling, og der gives ingen karakterer, ligesom der heller ikke afholdes eksamen. For hvad siger resultatet af en tilfældig eksamensdag mod tusinder af skoledage om en elevs flid, evner og muligheder?
I stedet lægger vi vægt på en meget tæt kontakt mellem skole og hjem. I 1. klasse får forældre og barn besøg af klasselæreren. Dertil kommer forældremøder og årlig konsultation.
Hvert andet år i grundskolen og hvert år i overskolen får eleven et omfattende vidnesbyrd, som er en udtalelse, der beskriver elevens situation på skolen, både fagligt, socialt og udviklingsmæssigt.

Eleverne skaber selv bøgerne

Eleverne skriver og illustrerer deres egne lærebøger. I undervisningen bruger vi romaner, digtsamlinger, ordbøger og lignende, men vi har ingen lærebøger.
Eleverne i de små klasser lærer ved at efterligne. De skriver og tegner af efter tavlen. De større elever resumerer dét, de har lært, og skriver eller tegner det selv ind i arbejdshæftet. På den måde får alle elever deres helt egen lærebog, som med ord og illustrationer rummer essensen af det, de har lært. Det betyder, at eleverne får et meget personligt forhold til arbejdshæfterne og deres faglige viden, og det er i sig selv en vigtig kvalitet.
Samtidig opøver de en arbejdsmetode, en disciplin eller arbejdsstil, som kommer dem til nytte senere i livet: De lærer at lytte aktivt og at holde fast ved sammenhænge og de vigtige enkeltinformationer, og de lærer selvstændigt at formidle et stort og svært stof.

Eurytmi

Eurytmi er en dans, hvor bevægelserne udtrykker sjæl, skabende kræfter og energier. Musikken og digtningen omsættes til bevægelse af den menneskelige krop i rumlige enkle koreografier med alle eleverne. I gymnastik og dans kan bevægelserne formes fuldstændig frit. I eurytmi findes der for hver lyd og hver tone en mere bestemt bevægelse. Alle klasser undervises i eurytmi.
Bevægelseskunsten eurytmi er et fag, der indtager en vigtig plads i Steinerskolens læreplan.
Eurytmien blev udviklet af Rudolf Steiner. På græsk betyder eurytmi: Harmonisk eller smuk bevægelse.
Eurytmi er en scenekunst, som gennem kroppens bevægelser gør musikken og sproget synligt. Man bruger kroppen som instrument og videreudvikler de bevægelser, som strubehovedet udfører, når vi taler, ved at vi med hele kroppen udtrykker de kræfter, der er i bogstavernes lyde.
De forskellige lyde udtrykkes med armene og med kroppen, og dermed bliver et digt til “synlig tale”.
I “synlig musik” udtrykkes toner, intervaller, dur og mol, rytme og takt med kroppen gennem mange bevægelser.
Alting virker ind på barnet, fordi det endnu er så uformet og modtageligt. Bevægelserne i eurytmien virker harmoniserende og former barnet og samtidig vækkes de skabende kræfter.
Eurytmien har en vigtig social rolle i undervisningen. Man lærer at vise hensyn, være opmærksom og at gøre noget sammen med andre, og børnene bevæger sig i større eller mindre grupper i geometriske eller frie former.

Det hele menneske

Til trods for Steinerskolernes lange historie i Danmark er kendskabet til skolernes pædagogik og læringsmetoder relativt begrænset – og i mange tilfælde misforstået. Nogle tror, at Rudolf Steiner er en religiøs sekt. Andre tror, at skolerne kun er for børn med fysiske og psykiske handicap. Mens andre igen tror, at Steinerskolerne er til for at udvikle kunstnere og musikere. Alle tre forestillinger er forkerte. Steinerskolen er en anderledes, god skole for alle børn!

Mængden og kvaliteten af undervisningen i Steinerskolerne lever naturligvis op til de krav, der fra politisk side er sat for de danske friskoler, og Steinerskolerne er under løbende tilsyn i henhold til friskoleloven. Steinerelever får med andre ord en “almindelig” uddannelse plus en række sidegevinster.

Steinerskolerne bygger på et livssyn om “det hele menneske”. Det betyder, at undervisning og læring er tilrettelagt nøje efter børnenes alder og udviklingstrin. Det betyder også, at undervisnings- og læringsmetoderne adskiller sig fra traditionel undervisning, som de fleste kender fra folkeskolen. For eksempel lægges der i Steinerskolerne – foruden de klassiske fag som dansk og matematik – lige så stor vægt på kreative og kunstneriske fag, der udvikler børnenes vilje til handling og deres sociale kompetencer.

Hvorfor strikker man?

Når eleverne lærer at strikke, handler det således ikke blot om at lære et kreativt håndværk, men lige så meget om at udvikle de færdigheder, som danner grundlaget for eksempelvis logisk tænkning og argumentation. For eksempel anvendes i alle fag en kunstnerisk metode, der bygger på elevens glæde ved arbejdet, den øvede gentagelse – og kunsten som genvej til forståelse. Netop derfor vægtes de kunstneriske fag lige så højt som de traditionelle.

En tredeling af menneskets fysiske, psykiske og åndelige udvikling

Pædagogikken, som også kaldes Waldorfpædagogikken, bygger på en tredeling af menneskets fysiske, psykiske og åndelige udvikling i form af tanke, følelse og vilje.

Viljen udvikles blandt andet gennem kunstneriske fag og håndværksfag, elevens egen udarbejdelse af arbejdshæfter (lærebøger) og den bevidste gentagelse.

Følelsen udvikles blandt andet gennem oplevelser, gode fortællinger, kunstnerisk virksomhed og pleje af skolen, klassens årstidsfester og månedsfester. Her vækkes følelsen gennem interesse for omverdenen og den opståede empati.

Tanken skærpes gennem en fornuftig uddannelse af dømmekraften. Det sker i flere bevidste trin, som udvikles i samspil med pensum og metode.

Alle tre områder øves og udvikles i hele skoletiden, men viljen er fremherskende fra 0 til 7 år og dermed i de mindste klasser. Følelsen udvikles grundlæggende fra 7 til 14 år, og tanken udfoldes fra 14 til 21 år. Således tilrettelægges metode og faglighed efter disse udviklingstrin.

Erfaringen viser, at vi bruger forskellige evner på forskellige stadier i vores liv, og denne grundtanke er baggrunden for pensummets opbygning på Steinerskolerne.

 

Vi har fået tilladelse til at bruge tekster fra Steinerskolen i Vordingborg. Du kan evt. læse mere på deres hjemmeside www.steinerskolen.dk