PÆDAGOGIK

Vi mener, at børn skal være omgivet af glæde og kærlighed. Men den verden, der omgiver os, indeholder så meget andet end glæde og kærlighed. Sådanne oplevelser prøver vi at holde ude fra børnehaven – ikke for at overbeskytte børnene – men for at give dem den tryghed, der skal til, for at de senere kan møde livets mange tilskikkelser med en ballast af gode oplevelser.

Vi mener også, at hvis børnene skal blive harmoniske med et rigt indre fantasiliv, bør vi ikke tale til dem som om de var små voksne. Så længe de er små, må vi holde det tunge og svære for os selv og ikke gøre dem medansvarlige. Alt dette præger livet i børnehaven.

Pænt goddag

I børnehaven gør vi meget ud af både at modtage og tage afsked med børnene. Vi siger således altid pænt goddag og giver hinanden hånd, når vi mødes om morgenen og ved afskeden om eftermiddagen. Også de voksne hilser pænt på hinanden.

I den daglige sangleg synger vi en goddagsang, hvor alle hilser på hinanden og nævner også de børn som ikke er der den dag. Det enkelte barn har stor betydning og frem for alt et tilhørsforhold i en større social sammenhæng.

Efterligning

Børn lærer ved efterligning. Derfor må der være nogle forbilleder de kan ligne efter. Hvad er det børn efterligner? Det er LIVET.
Børn er i evig aktivitet, fulde af bevægelse og og vilje. De VIL det de voksne gør. Samværet, fællesskabet omkring arbejdsprocesser giver dem næring til udvikling. Fysisk såvel som psykisk.
Ofte gemmer voksne alle gøremål til bønene er væk (når de sover, er i børnehave, når de er på besøg, til svømning osv.)
Alt det børnene med begejstring forbinder sig med f.eks. havearbejde, madlavning, opvask, tøjvask, syning og rengøring. Forvandlingsprocesserne bliver på den måde gemt af vejen, ind i en maskine, og børnene oplever kun “før og efter” – ikke selve processen.

I mange institutioner bliver der gjort rent efter lukketid, opvasken klarer maskinen og madlavningen findes ikke, eller kun som et pædagogisk emne eller i et køkken fjernet fra børnene.
Hos os forsøger vi at efterligne den hjemmelige dagligdag så meget som muligt. Børnene er med til at dække bord, tørre støv af, vaske op, rydde op m.m. Det de fleste børn meget godt kan lide – vel og mærke sammen med en voksen.

Vil man opdrage andre, må man først og fremmest opdrage sig selv.

Sproget

Børnene lærer også sprog ved efterligning, så det er vigtigt at de hører smukt og dejligt sprog fra de voksne. Hvis det tilmed er sjovt sprog, får det børnene til at blive gode sprogbrugere.

Vi har i Danmark en virkelig “børneskat” i Halfdan Rasmussens børnerim og dem bruger vi tit i børnehavens sangleg.

Rytme

Børn har brug for harmoni de første år, hvor de udvikler sig så meget og skal lære deres omgivelser at kende. Derfor har vi i børnehaven en fast rytme for dagen, ugen og for året.

Dagene i ugen er i princippet bygget ens op i formen, men indholdet kan variere efter ugedag og årstid. I løbet af året holder vi bl.a. en række årstidsfester.

Det er kun muligt at skabe denne harmoni i børnehaven, hvis møde- og afhentningstiderne overholdes. Det er også vigtigt, at børnene kommer hver dag, undtagen selvfølgelig når baarnet er sygt.

Leg og legetøj

Børns leg er i evig forvandling: en lille skål bruges til et skib, men så skal dukken sove, og straks forvandles skibet til en seng for sidenhen at være hestens trug osv. osv
Børnehavens legetøj er af naturmaterialer og er kun lidt forarbejdet, sådan at barnet med sin egen faantasi kan bringe liv ind i det og hele tiden forvandle det. I den fri leg får børnene selv mulighed for at skabe remmerne for deres leg. De finder sammen i større eller mindre grupper, og voksne træder kun til, når der opstår problemer, som de ikke selv kan klare.
For barnet er legen ikke “bare” leg. Gennem legen udvikler barnet sig – forbinder sig med omverden og erhverver sig sjælelige såvel som fysiske færdigheder, der har stor betydning for resten af livet.
Privat legetøj medbringes ikke i børnehaven.

Eventyr

I børnehaven fortælles dagligt remseeventyr, som vises som et bordspil med små dukker. Disse henvender sig særligt til de mindre børn. det som lever i remseeventyret er, at de er korte, at de har en overskuelig handling, og at de er præget af det gentagne princip. Vi får her en bid af evigheden, hvor handlingen ofte optrappes, for atter at ebbe ud og kunne begynde igen.
Kender vi ikke alle ordene, “En gang til…” eller “Igen, igen”. I remseeventyrene får vi rigtig lov til at smage på sproget og slå krølle på tungen når vi siger mærkelige ord, som “musen knusperknus” og “frøen kvakulin”.

De store børn, som står ved overgangen til børnehaveklassen, får omkring påske lov til at smage på folkeeventyrene. De er nu klar til den indre billededannelse, og de optager de ofte drabelige og smukke eventyr i sig. Ofte ses og høres det bagefter eventyrstunden, hvordan børnene i deres leg er inspireret og påvirket af eventyrene.

“Vil du have dygtige børn, så fortæl dem eventyr. Vil du have endnu dygtigere børn, så fortæl dem endnu flere eventyr” (Albert Einstein)

Læs også blogindlæg om pædagogik her

 

Vi har fået tilladelse til at bruge tekster fra Steinerbørnehaven Stjerneskuddet i Vordingborg. Du kan evt. læse mere om børnehaven på deres hjemmeside: www.stjerneskuddet.org