BØRNEHAVEKLASSEN

Den primære ide i børnehaveklassen er, at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt, at eleven føler sig værdsat og som en del af fællesskabet.

Vi anskuer, at barnet mellem 0-7 år er et rytmisk, sansende og efterlignende væsen med ret til at vokse op i en barndomsverden med glæde, lyst og tillid til, at verden er god og tryg.

Det er vigtigt for barnet at vænne sig til og lære at indgå i det sociale fællesskab med jævnalderende børn. Derfor lægger vi stor vægt på den frie leg, hvor børnene udfordres og udvikler sig i den nye børnegruppe.

Vi ønsker at medvirke til at bevare og stimulere barnets fantasi, da det giver grobund for en levende og kreativ tænkning gennem livet..

Vores ide med børnehaveklassen er at give barnet et eventyrår, hvor de samler livsappetit, lyst og motivation til den kommende skolegang.

I de nedenstående obligatoriske temaer beskrives vores mål i børnehaveklassen:
• sprog og udtryksformer
• natur og naturfaglige fænomener
• det praktisk/musiske
• bevægelse og motorik
• de sociale færdigheder
• samvær og samarbejde

Sprog og udtryksformer i børnehaveklassen
Børnene skal videreudvikle og nuancere det sprog og de begreber, som de allerede er bekendte med.
Hver dag har vi en sanglegsstund i børnehaveklassen, hvor vi samles på kreds, og hvor læreren viser vej. Barnet skal efterligne den voksnes bevægelser og koordinere dem samtidig med, at det lytter til sangen og synger med. Sanglegen øver barnets fin-/grovmotorik, giver sansemotorisk træning, sproglig stimulation, deltagelse og samarbejde i fællesskabet, opøver hukommelsen, giver musikalitet, glæde og humor.

I børnehaveklassen er den levende fortælling meget vigtig. Hver dag fortælles eventyr. Det kan være folkeeventyr, små dukkespil, hjemmelavede historier og barndomserindringer. Eventyrstunden er der, hvor den voksne fortæller frit uden brug af bog, men udenadslært. Det giver en dyb kontakt mellem fortæller og lytter. Folkeeventyrene er særligt gode på grund af det oprindelige sprog og dybden i selve handlingen, samt hele ordklangen. At lytte til fortællinger befordrer barnets fantasi, men påvirker også barnets sprog. Eventyrene fortælles i et tydeligt og velartikuleret sprog, som stimulerer børnenes eget sprogbrug. Sproget er ikke kun ord, men også sprogmelodi, betoning, tonefald, rytme, mimik, gestus og holdning.

I dukkespillene får børnene mulighed for selv at være aktive, ved at de er dukkeføre, medfortællere og senere skuespillerne..
De samme eventyr fortælles i en uge ad gangen, det gør at barnet optager sproget og indholdet fra historien og det betyder, at børnene kan genfortælle hele eventyret og opøve hukommelsesspændvidden.

Rim, remser og vrøvlevers appllerer til børnene, fordi de er sjove at sige. Her slås smæld og krølle på tungen. Vokaler og konsonanter kan rigtig overdrives, så det summer i læberne. Det er ikke indholdet, der er det vigtige, men selve ordene og lydkvaliteten. Versene er ofte fyldt med humor, som befordrer barnets glæde ved ordskatten.
Sang er et vigtigt element for barnets sproglige og forståelsesmæssige udvikling. Sangen bruges mange gange i løbet af dagen ved beskeder, som gives syngende og overgangssituationer der gøres rolige ved den syngende vejledning. Vi synger før og efter maden, og vi synger før og efter eventyret osv.

Den ugentlige eurytmitime støtter op omkring barnets sprogforståelse med bogstavlydene og dertil hørende gebærder. Eurytmi er en synliggørelse af sproget.

I den frie leg skaber børnene deres egne eventyr, hvor de digter og fortæller. De er meget inspireret af den voksnes fortællinger. Barnet dramatiserer efter egen stemning og udforsker sproget gennem sin fantasi og legeudfoldelse. For at skabe gode lege skal børnene evne at lytte til de andre og kunne forstå og leve sig ind i en andens tanker, følelser og ideer.. Det giver en god grobund for det sociale samvær.
Derfor har vi ofte stunder, hvor børnene på skift giver udtryk for deres tanker, følelser og oplevelser, det gør også, at vi får et størrere kendskab til hinanden. Det træner evnen til at turde tale i en stor forsamling og at kunne tie stille og give andre plads til deres ytringer.
Ligeledes ved konfliktsituationer får de involverede mulighed for at beskrive forløbet med handling, ord og følelser. Det befordrer forståelsen og hjælper ved forsoningen i konflikten.

Vi øver, at børnene skal kunne modtage og forstå en fælles besked og udføre denne i handling.
Børnene øves i at kunne lytte til en historie eller en sang, for derefter at kunne omsætte den til en tegning på papir eller til en lille bivoksfigur.
I børnehaveklassen leger børnene med bogstavlyde i sange og rim/remser, og de leger og tegner bogstaver på papir, hvor de udfordrer hinanden i kendskabet af bogstaver, øver hinanden ved at skrive hinandens navne. Dette sker på børnenes eget initiativ, på en legende måde, og udfra barnets egen interesse..

Ved juletid opfører børnene et krybbespil for forældre og søskende, hvor børnene har rollerne, og hele spillet synges, og alle børnene kan alle sangene.

Naturen og naturfænomener
Børnene har en naturlig trang til at undersøge og udforske de omgivelser, de leger i. Det ses i den frie leg , hvor børnene går på opdagelse og samler materialer til legen for at berige den. Alt hvad børnene møder på deres vej, skal under deres nysgerrige og videbegærlige lup. På den måde undersøger og sammenligner de forskellige jordtyper, sand, jord, knolde, ler, muld, mudder. Det undersøges for farver, lugt og vægt. Det sigtes og fortyndes med vand. Lige sådan samler de bær, blomster, blade, græsarter,korn, halm, hø, grene (og studerer barktyper), sten (sten er magiske for børn) masser af forskellige sten samles. Alt gennemgår en nøje undersøgelse.
Insekter indsamles i stor stil, holdes fanget i insektglas og studeres i insektbøger, og der sammenlignes mellem dyr og billede for at bestemme arten.
På den måde bliver børnene fortrolige med forskellige naturforhold.
Hver dag er vi ude i mange timer, og der er rig mulighed for udendørs udfoldelse i vores meget alsidige have.

De ting, vi omgiver os med ude/inde, er af naturmaterialer og kun let forarbejdet. Det giver barnet mulighed for at fornemme produktets kvalitet, ru/glat, varm/kold, hård/blød, let/tung og hvilket materiale det er gjort af; træ, porcelæn, metal, uld, silke, flet, keramik, papir osv..

To gange om ugen går børnehaveklassen på tur, enten til stranden eller til skolens lille skov kaldet Hare-Engen. Her er meget at undersøge og udforske.
De to udflugtsmål er meget forskellige.
Stranden har et åbent landskab med meget vind og ingen skygge eller læ. Luften er mættede af tang og havduft. Og dyrelivet opleves ved de mange måger og svaner… insektlivet er imponerende, for det vrimler med tanglopper og andet krible krable, samt massevis af snegle, store og små og i mange forskellige farver. Vi har været heldige at hilse på firben og frøer, samt en del hundeluftere og hunde. På folden på vej mod stranden har vi kunne følge et lille føls udvikling fra helt ny til en langbenet lømmel.
På Hare-Engen går vi i læ og skygge ad snævre skovstier. Her følger vi årets skiften med kirsebær, moreller og blommer til efterårets brombær og æbler. Her klatres i træerne og bygges huler. Her plukkes blomster, græsser og bær. Insekter studeres og bestemmes. Luften er mættet af skovduft, træ, blade og jord.
Vi er meget opmærksomme på årstidens stemning, de fine kirsebærblomster og den skarpe forårssol, varmen. Efterårets blæst og kølige vinde og alle bladene, som skifter farve og falder fra træerne osv.

Årets løb fejres også indedøre i vores mange årstidsfester. Høstfesten, Michaelsfesten, lanternefesten, adventsspiralen, julefesten, fastelavnsfesten, påskefesten, majfesten, pinsefesten og sommerfesten.
Gennem forberedelserne til selve festen får barnet fornemmelsen for årstiden og naturens skiften.
Til høstfesten henter vi kornet, som bonden har været med, det skal tærskes og kværnes til mel på vores kornmøller, senere bliver det sigtet og bruges i høstbrødet. Piskefløde kærnes til smør, som vi smører høstbrødet med. Et mægtigt høstgilde holdes, hvor vi hylder årets høst og afgrøderne. Frugt og grønt forvandles til eventyrfigurer, der bliver brugt både til pynt, og i et høsteventyr. Et mægtigt høstmåltid indtages ved det veldækkede bord. I hele perioden synges om bondens arbejde på gården, om dyrene og afgrøderne på markerne.
Hver årstid fejres på hver sin måde gennem sanglegen, eventyret, gøremålene og oppyntningen. Dette giver mening og respekt og en oplevelse af indsigt og samhørighed med naturen, som tilfredsstiller barnets naturlige interesse og nysgerrighed på dette område.

Gennem sangleg og eurytmi opleves geometriske figurer, og rumfornemmelsen opøves, op/ned, frem/tilbage, højre/venstre. Rundkredsen, som vi arbejder ud fra, kan være stor/lille, oval eller rund, der kan være en kreds i midten og en anden kreds ude omkring, som går i hver sin retning. Kredsen kan forvandle sig til en slange, der bugter sig afsted, bliver til en spiral eller et langt tog.

Fornemmelsen af tiden understøttes i bh.klassen af den let genkendelige rytme gennem selve dagen og ugens løb, månedens rytmer og årets gang. Den faste rytme gør, at barnet kan forholde sig til at ”efter sanglegen skal vi tegne og så kan vi lege videre…” De genkendelige gøremål i dagligdagen gør, at barnet får nogle faste holdepunkter, som giver barnet en indre tillært tidsfornemmelse. Ligeledes knytter barnet praktiske handlinger til dagene, f.eks. eurytmi er onsdag og suppedag er fredag osv.. Den faste rytme hjælper barnet til, at orientere sig og forholde sig til de forskellige dage i ugen.

Sanglegen er med til at bevidstgøre barnet om mange begreber om sig selv og sine omgivelser og naturen. Her synges om mennesker, kroppen, dyr, elementarvæsner, vind og vejr, årstiden, tælleremser, vi tæller hinanden og siger ugens dage og månedernes navne.

Det praktisk/musiske
Det kunstneriske plejes i børnehaveklassen først og fremmest ved sangen. Børnene præsenteres for et stort udvalg af sange: årstidssange, sange med gebærder og bevægelser, sanglege og kredslege, rollesanglege, morgensange og sange som høre højtiden til.
Derudover er sangen det, der fører børnene gennem dagen, som en rød tråd. Sange virker som noget, der mildner, kalder det gode frem i os og guider børnene i overgangssituationer. Når man kender en sang, kan man nærmest ikke holde sig tilbage med at deltage i sangen. Ofte synger vi til de praktiske gøremål, f.eks. når vi vasker op, eller hvis vi skal til at male.Så bruges ventestunden til at synge, så er vi beskæftiget med det, så der ikke opstår for meget snak, som vi må tysse på.

Til daglig kaldes børnene til samling med en lille udeklokke.
Eventyret kaldes frem ved et lille klokkespil (xylofon) og eventyrene krydres ofte med lidt instrumentspil i form af fløjte, klokker og xylofon.
Instrumenter er ikke noget vi har særlig af, men det vil vi prioritere fremover . Instrumenterne kan bl.a. bruges i eventyrstunden til at skabe lydeffekter med og at underbygge handlingen. Ligeledes vil vi kunne spille rytmer til sangene i sanglegen. Det opøver gehør, samarbejde og rytmesans..

De små remseeventyr bliver opført af børnene i enkelt kostumer, med sang, spil og lignende. Børnene bliver på den måde vant til at stå frem i en forsamling.
Børnehaveklassen inviteres ofte til de større elevers klasse for at se dem fremføre skuespil, musik, dukkespil, eurytmi og lignende. Børnene er meget optaget af det, de store elever kan præstere, og de lader sig meget inspirere i deres frie leg..

I malestunden males på vådt akvarelpapir. Det gør at billederne får et mere drømmende udtryk, ikke så fast og formet. Børnene oplever glæden ved farverne og alle de forskellige nuancer, som bare èn farve kan præstere. Glæden når farverne blander sig opleves nærmest som trylleri f.eks. når blå og gul farve mødes, da opstår den grønne, det er magi for børnene. Der fortælles et lille eventyr, der har relation til farverne. Det er penslen, der taler på papiret og munden er tyst imens. Denne tavse eventyrstund bliver på denne måde meget inderlig og intens.

Ved at arbejde med bivoks bliver børnene bekendte med dette dejlige materiale, som først er koldt og hårdt. Ved at varme det imellem hænderne bliver det blødt og smidigt og form processen kan nu begynde. Det sker ved at trykke og trække. Bivoksen dufter rart og farverne er smukke og børnene bliver meget stille og koncentrede, når de sidder og arbejder. Også her kan fortælles en lille historie. Ved pinse former børnene en lille pinsefugl og ved juletid pynter de et stearinlys med bivoks. Nogle laver mønstre, andre laver små nisser og engle el. andet.

Tegnestunden er ligeledes en stund med ro og fordybelse, hvor børnene har 8 bivoksfarver at vælge imellem. En historie eller en sang synges, imens at børnene tegner. Til tider er det en tegneopgave, hvor børnene bliver fortalt, hvad de skal tegne, og andre gange er det frit, hvad de tegner.

Af andre kunsneriske gøremål kan nævnes, at til Lanternefesten laver børnene lanterner med papmachè teknikken. Balloner klistres til og flere lag silkepapir lægges på. Efter et par dages tørring klippes ballonen op, en guldkant clipses på, og en metal tråd flettes til hank. Mange små forskellige processer hvor barnet efterligner den voksnes arbejde og når til slut i processen til en aha- oplevelse, når det færdige produkt er fremstillet.

Filtning er også en periodebeskæftigelse, som dukker op et par gange om året, f.eks. filter vi gæs omkring lanternetiden, røde æbler filtes til jul og lotusblomster filtes ved sommertide. Teknikken er varmet vand, sæbe og bevægelse.
Filtning med nåle og tørt uld forekommer også et par gange om året, f.eks. nålefilter børnene et lille billede, helt ud af egen fantasi, en uldengel nålefiltes ved juletid, og om sommeren nålefilter børnene fine sommerfugle. Det træner børnenes formsans, farvesans og gør dem bekendt med materialets muligheder.

Børnene kan endvidere flette snor, knytte og væve med uldgarn. De kan sy, klippe, klistre og snitte. Alt øver barnets form/farvesans og træner finmotorikken. Det giver barnet en sejr, når det evner at gennemføre en vanskelig proces, hvor det ved udgangspunktet ikke kan gennemskue, hvad produktet skal blive til. Det at fremstille sit eget håndarbejde, at gennemføre er vigtigt for børnehavebarnet og det giver selvværd og lyst til flere udfordringer.

Bevægelse og motorik
Viljeskræfterne har ufattelig stor betydning for mennesket. Ser man blot på spædbarnets utrættelige lyst til at tumle ,for at trille om på maven, skubbe sig op med hænderne og senere skubbe sig helt op på knæene. Videre går tumleriet med at flytte den ene og den anden hånd, det ene og andet knæ for derefter at kunne kravle.. Så tøffer de rundt i hele stuen og piller ved alt. Snart trækker de sig op med deres små stærke arme og står der på deres tykke ben og går små skridt rundt om sofabordet. Efter utrættelige gentagelser og velholdende forsøg, giver de slip og tager de første skridt uden at holde i noget.. og galipper galopper sådan forsætter det derud ad.. Sikke viljeskræfter der skal til, for at barnet når til at kunne gå.

Viljeskræfter er der masser af i børnehaveklassebørn. De er meget fortagesomme, hvis voksne skulle præstere det samme som børnehaveklassen børn vil de sandelig komme på hårdt arbejde. Børnene hopper, springer, danser, løber, gynger, balancerer, sparker, kaster, kravler og klatre og meget mere.

Vores have giver rig mulighed for, at børnene kan tumle sig og udfordre sig på mangfoldig vis. Vores gåture giver ligeledes andre og flere udfoldelses- muligheder.
Den frie leg, og at vi er meget ude, giver plads til, at børnene får tumlet meget i løbet af en dag.

Det finmotoriske styrkes ved diverse håndarbejder og ved fingerlegene, som ofte kan være svære, da man både skal se efter, hvad den voksne viser, samt holde øje med sine egne fingre og sige med på verset.
I sanglegene øves polariteterne stille/ støj, hurtig/langsom, lille/stor, trampe/liste. Det udvikler en forfinet evne til at bevæge sig i polariteterne og det motoriske styrkes og barnet lærer at kunne orientere sig, med sig selv og i forhold til andre.
Det samme gælder for eurytmien, hvor børnene føres gennem vers og historier med gebærder og bevægelsesform, der passer til ordenes rytmer, lyd og handling.

Barnets motoriske sans plejes også ved, at de voksne i barnet omgivelser laver efterlignelsesværdigt arbejde, så som at ælte dej, smøre madder, hænge vaske tøj op, gør rent o.m.a. Dette optager børnene i deres lege eller anspore dem til at komme og tilbyde deres hjælp.

Vi har voresopvaske hold, hvor børnene deltager i oprydning efter maden. Nogle børn vasker op, andre fejer gulvet, andre banker måtter, nogle skrubber borde, sætter på plads og pynter op på stuen igen.
Børnene oplever stuen i kaos og ved fælles hjælp, får vi bragt stuen i orden. Til sidst kaster vi et blik rundt og nævner alt det vi har ordnet.. Tilfredsheden mærkes ved et glad smil og et lille suk.

Børnene deltager også ved den daglige madlavning med at skrælle, skære, smøre, rive, bage, røre, forme, snitte, ælte og hakke. Børnene er ivrige hjælpere med madlavningen.

Sociale færdigheder
For at børnene kan udvikle deres sociale kompetencer, må de være omgivet af voksne forbilleder, der har et roligt og venligt væsen og som med glæde og humor imødekommer barnet i dets dagligdag. Dette giver barnet tryghed og tillid til at være sig selv.

Hver morgen hilser vi på hinanden med håndtryk og øjenkontakt. Igen ved farvel gives et farvel håndtryk. Dette gør, at vi viser en gensidigt respekt for hinanden.
Dagene i bh.klassen bærer præg af afvekslende gøremål, fra at vi er mange til fælles aktiviteter til at gøre individuelle ting, som f.eks. i den frie leg.
Det at arbejde sammen om f.eks. opvasken, giver børnene en oplevelse af, at min hjælp betyder noget og ved fælles hjælp kan vi snildt få klaret opgaven. Det giver barnet en oplevelse af at betyde noget i fællesskabet, det fremmer selvværd, selvtillid og gør børnene selvhjulpne. Det motiverer også barnet til at tage kampen op, når noget bliver svært og sætte sin vilje igennem og nå til ”målet” ved egen indsats.

Også sanglegen befordrer de sociale kompetencer på alsidig vis.. man skal kunne lytte til sig selv og til andre, give/tage. Man skal kunne glædes over, at det er andres tur og glædes over, at nu er det mig. Børnene vænnes til at se hinanden i forskellige roller og situationer, som lære dem tolerance og forståelse. De lærer også at bevæge sig i gruppe så der er plads til alle, ikke møve eller skubbe. De holder i hånd, og alle er lige gode at holde i hånden. Piger kan holde drenge og drengene kan holde en piges hånd uden postyr. Børnene opfordres til at tale pænt til hinanden, og vi gør vores bedste for at hjælpe hinanden, hvis noget er svært for nogen.
Vi forsøger at få børnene til at føle sig som en del af en helhed, hvor alle er lige vigtige, og ingen kan undværes.

Vi har talerunder, hvor hvert barn ytrer sig om, hvad de nu har på hjertet, og alle meddelser er velkomne og interessante. Her opøves det at kunne lytte til en andens fortælling, at interessere sig for et andet menneske, uden straks selv, at have behov for at komme med sin historie.. Så når vi har runder, siger vi ” Gustav har ordet”, og det skal så respekteres af alle.

I den frie leg afprøver børnene hinanden, her er man nødt til at kunne lytte til de andre, ellers bliver man afvist. Det handler om at kunne gå på kompromis, at bøje af på de rigtig tidspunkter, lære legens spilleregler, at kunne give og tage. Hvis et barn er for styrende og ufleksibelt, så vil legen ikke kunne fungere.

Samvær og samværsformer
Når børnene begynder i børnehaveklassen , træder de ind i nye omgivelser med nye rammer. Børnene kommer mange steder fra med forskellige erfaringer og oplevelser i rygsækken, og vi skal nu sammen opbygge en ny fælles kultur og et godt fællesskab, som skal vare i mange år frem. Dette fællesskab skal bygge på positivitet, hensyn, tolerance og respekt for hinanden.

De personer, der omgiver børnene i dagligdagen, især forældrene og søskende, men også pædagoger og lærere er barnet vigtigste forbilleder. Og idet de altid vil efterligne os på både godt og ondt, må vi altid tage udgangspunkt i os selv, når vi ønsker og kræver en bestemt adfærd af børnene. De ”læser” vores handlinger, vores følelser og tanker og efterligner dette. Derfor må vi i samværet med børnene opdrage os selv, vi må anstrenge os og lade vores bekymringer, irritationer og dårlige humør blive ”hjemme”. Samtidig er det vigtigt, at vi er autentiske som personer, og at vi viser børnene, hvad der er rigtigt og forkert, og hvor vores grænser går. Ved at vi, som voksne, siger”ja”, når vi mener ja og ”nej” når vi mener nej og er kærligt konsekvente og tydelige omkring vores grænser, lærer børnene at være tro mod sig selv, at respektere sig selv og andre.
Det, at opbygge det gode fællesskab og den gode klasseånd, er en vedvarende proces, som begynder i børnehaveklassen. Det er en vigtig og tidskrævende opgave, som kræver tålmodighed, og egentlig er en meget stor del af indholdet i børnehaveklassen.
Vi arbejder med dette når vi:
• tager hensyn til hinanden ,
• fortæller/lytter til hinanden,
• trøster og hjælper hinanden,
• samarbejder om små opgaver,
• griber ind overfor uønsket adfærd,
• opprioterer samarbejde og nedtoner konkurrence,
• hjælper hinanden med at løse konflikter,
• søger for trygge rammer med helhed og overskuelighed.

Forældresamarbejde
Det er vigtigt og nødvendigt, at etablere et godt samarbejde med forældrene, der har valgt vores skole og pædagogik. Vi tilstræber en åben og ærlig dialog med forældrene, som til en hver tid kan henvende sig og bede om en samtale. Lige sådan vil vi i bh.klassen kontakte familien, hvis vi synes der er behov for det.

Vi afholder 2-3 forældremøder i børnehaveklassen om året, her informeres forældrene om trivsel i klassen, lidt om dagligdagen, og relevante pædagogiske emner tages op. Forældrene opfordres til at komme med ønsker til forældremøderne, om hvad de gerne vil informeres om og drøfte.

Hvis det skønnes, at et barn har særlige vanskeligheder, drøftes dette med forældrene inden andre faggrupper, så som PPR inddrages og skolens speciallærer.