Jeg har lært at lære

Christian Panton, 27 år, bachelor i nanoteknologi ved Københavns Universitet, er i gang med at skrive speciale i eScience, en kobling af datalogi og naturvidenskab. Bor på Frederiksberg.

“Jeg gik på Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg fra børnehave (1988) til og med 5. klasse (1997), men da min familie flyttede væk fra skolen, blev jeg nødt til at skifte til en lokal skole. Da jeg trådte ud af Steinerskolen, mødte jeg det klassiske danske undervisningsystem. Der var visse færdigheder, man forventede af børnene, der var standardiseret undervisning, og på grund af undervisningsforløbet på RS, var jeg ikke helt på samme niveau i matematikundervisningen. Det tog mig dog ikke mere end et par måneder at lære, og på næste klassetrin hjalp jeg de andre elever. Det er en af de ting, som jeg husker tydeligst.”

“Det vigtigste, jeg har taget med mig fra R.S skolen er, at jeg har lært at lære. Den dag i dag føler jeg, at jeg stadig har de evner med mig.”

“Min bagage fra RS er min evne til hurtigt at sætte mig ind i problemstillinger og foretage mig så forskellige ting som at åbne et teknologifristed (Labitat) på Frederiksberg og opsætte trådløst netværk på indlandsisen. Jeg føler også, at netop dette er, hvad folk værdsætter mig for, at jeg kan multitaske og min evne til at arbejde selvstændigt med stort set hvilket som helst problem, der bliver stillet mig.”

Læs mere her

Teknologifri skoler er trend i Silicon Valley

Mens skoler i Danmark konkurrerer om eleverne ved at tilbyde computere som en del af undervisningen, så opfordrer de i Silicon Valley alle til at logge af.

Computere, tablets og mobiltelefoner optager mere og mere af vores tid og opmærksomhed. Advarslerne mod den teknologiske udvikling er ikke nye.

Men nu kommer de fra et ret overraskende sted – nemlig Silicon Valley i Californien, hvor teknologigiganter som Apple, Facebook og Google opfordrer folk til at logge af.

Hør indslag på dr.dk/P1

Se også artikel i New York Times her

Verdens bedste kok – Steinerelev

Når mad skal forvandles til sublim kunst, er det ikke nok at være Europas bedste kok. Derfor er Rasmus Kofoed glad for de brede og kreative kundskaber, han har med i skolerygsækken fra Steinerskolen.

Hvad er det bedste, du har fået med fra din tid som Steinerelev?
“Det, at kombinere sine tanker med sine hænder og få lov til at skabe, det har jeg altid været meget glad for. Og så har det betydet utrolig meget for mig, at jeg har fået lov til at eksperimentere med at forme ting i kobber og træ, for det gør, at jeg er meget mere mangfoldig i min tilgang i dag.”

Steinerelev – kendt arkitekt bag Steinerskole

Arkitekt Morten Schmidt – stifter og medindehaver af det internationalt kendte arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen står bag stregerne til en større udvidelse af Rudolf Steinerskolen i Århus.

“Man får en anden og mere fri tilgang til det at tegne end mange andre. Man bliver måske også mere modig. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg og andre elever fra Rudolf Steinerskolen havde en fordel på Arkitektskolen”, siger Morten Schmidt. Han har selv gået i Steinerskolen som barn. Se mere her eller her

Et holistisk menneskesyn

Arkitekt Morten Schmidt fra arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen har gået på Steinerskolen i Århus. Se evt. mere om arkitekterne her

Morten Schmidt mener, at der er en sammenhæng mellem de muligheder, han fik gennem undervisningen på Steinerskolen og hans evner som arkitekt: “Det er klart, at for eksempel her på tegnestuen, der har jeg i al beskedenhed været med til at opbygge den kreativitet, der ligger i det image, som vores tegnestue har. Og den måde at se på arkitektur på har jo gjort, at vi har vundet forskellige konkurrencer. Hvis jeg ikke var blevet givet den mulighed for i skolen at kunne udleve de ting, så tror jeg ikke, at det var gået sådan med min løbebane. Og det, der er det essentielle i det, tror jeg, det er kombinationen af, at man lærer at bruge sine hænder som én ting, at man har så meget musik som en anden ting, og at vi så har fået det intellektuelle med også. Det tror jeg simpelthen er en cocktail, der er fantastisk i vores samfund i dag. Uanset hvad for et job, man har, det kunne være det mest kedelige job i virkeligheden, så kræves der en kreativitet for at få løftet det ud og udvikle det. Alt skal jo udvikles i denne verden. Man kan ikke være tilfreds med, at tingene står stille. Der kræves en alsidig tænkning. Det duer ikke, at der sidder en revisor og kun tænker på penge. Det duer ikke, at der sidder en ingeniør og kun tænker på, hvordan statikken skal være. Eller en arkitekt, som kun tænker på, hvordan formen skal være. Det er kombinationen af det hele, der er det vigtige.

Det menneskesyn, vi har med fra Steinerskolen, er et holistisk menneskesyn. Og den holistiske tankegang, hvor mennesket er sat i centrum, den ser vi overalt i samfundet i dag. Laver man for eksempel et regnskab for en bank, så er det et holistisk regnskab, der værdisætter medarbejderne lige så vel som de værdier, bygningerne eller pengene repræsenterer.” Se mere her

Hvorfor vælge en Rudolf Steiner skole?

Christopher Lind-White, MD, udtaler i nedenstående film:

“På Steinerskolen lærte min datter virkelig at fokusere og gå i dybden med det hun gør. Med fuld opmærksomhed. Det er den måde, vi præsterer bedst. Jeg er bange for, at andre børn lærer at multitaske. Videnskaben siger, at det vil skade dem på lang sigt.”

Du kan finde flere film under FILM

Eventyr i børnehaven

“Vil du have dygtige børn, så fortæl dem eventyr. Vil du have endnu dygtigere børn, så fortæl dem endnu flere eventyr.” (Albert Einstein)

I børnehaven fortælles dagligt remseeventyr, som vises som et bordspil med små dukker. Disse henvender sig særligt til de mindre børn. Det som lever i remseeventyret er, at de er korte, at de har en overskuelig handling, og at de er præget af det gentagne princip. Vi får her en bid af evigheden, hvor handlingen ofte optrappes, for atter at ebbe ud og kunne begynde igen.
Kender vi ikke alle ordene, “En gang til…” eller “Igen, igen”. I remseeventyrene får vi rigtig lov til at smage på sproget og slå krølle på tungen når vi siger mærkelige ord, som “musen knusperknus” og “frøen kvakulin”.

De store børn, som står ved overgangen til børnehaveklassen, får omkring påske lov til at smage på folkeeventyrene. De er nu klar til den indre billededannelse, og de optager de ofte drabelige og smukke eventyr i sig. Ofte ses og høres det bagefter eventyrstunden, hvordan børnene i deres leg er inspireret og påvirket af eventyrene.

Se mere om pædagogik under PÆDAGOGIK

Eurytmi

Eurytmi er en dans, hvor bevægelserne udtrykker sjæl, skabende kræfter og energier. Musikken og digtningen omsættes til bevægelse af den menneskelige krop i rumlige enkle koreografier med alle eleverne. I gymnastik og dans kan bevægelserne formes fuldstændig frit. I eurytmi findes der for hver lyd og hver tone en mere bestemt bevægelse. Alle klasser undervises i eurytmi.

Bevægelseskunsten eurytmi er et fag, der indtager en vigtig plads i Steinerskolens læreplan.
Eurytmien blev udviklet af Rudolf Steiner, eurytmi er græsk og betyder: Harmonisk eller smuk bevægelse.
Eurytmi er en scenekunst, som gennem kroppens bevægelser gør musikken og sproget synligt. Man bruger kroppen som instrument og videreudvikler de bevægelser, som strubehovedet udfører, når vi taler, ved at vi med hele kroppen udtrykker de kræfter, der er i bogstavernes lyde.
De forskellige lyde udtrykkes med armene og med kroppen, og dermed bliver et digt til ’synlig tale’.
I ”synlig musik” udtrykkes toner, intervaller, dur og mol, rytme og takt med kroppen gennem mange bevægelser.
Alting virker ind på barnet, fordi det endnu er så uformet og modtageligt. Bevægelserne i eurytmien virker harmoniserende og former barnet og samtidig vækkes de skabende kræfter.
Eurytmien har en vigtig social rolle i undervisningen. Man lærer at vise hensyn, være opmærksom og at gøre noget sammen med andre, og børnene bevæger sig i større eller mindre grupper i geometriske eller frie former.